Bronzemedaljer til TeamGym

09 Maj 2011

TeamGym holdet: Sofie, Johanne, Kathrine B, Hannah, Nanna, Catrine B, Jeanette og Morten. Alberte og Jeanne måtte desværre tage hjem inden medaljeoverrækkelsen.

 

Vejle Gymnastik-Forenings juniorpiger i TeamGym blev belønnet med en bronzemedalje for deres flotte indsats ved weekendens forbundsmesterskaber i Randers.

Holdet var ved kvalifikationskonkurrencen i marts blevet placeret i 10. division. Pigerne, der højest må fylde 14 år i konkurrenceåret, startede sidste år med at dyrke TeamGym, og det var således holdets første deltagelse i forbundsmesterskaberne.

Konkurrencens første disciplin var rytmeserien, der bl.a. skal indeholde balancer, sving, bølger, akrobatiske spring og forskellige opstillinger på gulvarealet. Pigerne var desværre præget af lidt startnervøsitet og udførte derfor serien lidt unøjagtigt og med lidt småfejl og fik derfor kun karakteren 8,3.

I næste disciplin viste VGF-pigerne deres styrke, idet de med en karakter på 10,15 opnåede en førsteplads i deres division i banespring. Her konkurreres i en holdomgang, hvor hele holdet skal lave samme spring, samt en omgang med forlæns og en med baglæns spring. Alle pigerne lavede nogle flotte forlæns saltoer og araberspring-flikflak, og Jeanne Andersen kørte fint både i sin kombination med forlæns salto-araberspring-flikflak-salto og i araberspring-flikflak-salto med ½ skrue.

Og succesen fortsatte på trampetten, hvor Vejle-pigerne også fik en førsteplads med 9,6 p. Her lavede de som holdomgang strakt overslag over pegasussen, samt lukket og hoftebøjet salto uden redskab, og her lavede Nanna Nørgård hoftebøjet salto med ½ skrue, mens Jeanne Andersen sprang en flot strakt salto med hel skrue.


19 November 2011
04 November 2011
28 Oktober 2011
26 Oktober 2011
05 Oktober 2011
23 September 2011
15 September 2011
15 September 2011
15 September 2011
19 August 2011
14 Juli 2011
24 Maj 2011
12 Maj 2011
09 Maj 2011
21 April 2011
13 April 2011
13 Marts 2011
03 Marts 2011
02 Marts 2011
15 Februar 2011
12 Februar 2011
31 Januar 2011
24 Januar 2011
22 Januar 2011
22 Januar 2011