Vejle Gymnastik-Forening står klar til at åbne dørene til en ny sæson. Nye, tidligere, unge som ældre medlemmer hilses velkomne.
Meget ivrige og motiverede instruktører samt hjælpere glæder sig til at kunne starte op igen. Alle glæder sig til igen at kunne komme i gang med gymnastikken.
VGF har som alle andre foreninger været ramt af pandemien gennem de sidste to sæsoner. Dog har mange hold har været i aktion. Noget godt har covid19 også medført. Sammenhold, tænke ud af boksen. Pandemien har fået foreningen til at tænke ud af boksen og set nye muligheder. Dette har kun været muligt pga. de dygtige og motiverede instruktører, som foreningen har. Nu lysner det. Bestyrelsen tror på, at den kommende sæson kan afvikles.
Programmet for den kommende sæson indeholder flere nye hold. Et af de nye hold udspringer fra restriktionerne grundet COVID19. Vi tilbyder i denne sæson et nyt hold, hvor alle træningerne foregår udendørs – Motion i Naturen. Her vil der være fokus på træning af motorikken. Alle kan være med.
I den kommende sæson har det ligeledes været muligt at oprette 2 ekstra rytmehold for piger. Foreningen kan nu tilbyde rytme i alderen fra 7 år til 16 år samt fra 18 år og opefter. Det er vi meget glade for, da der gennem de sidste år har været efterspørgsel på disse hold.
TeamGym, som er foreningens konkurrenceafdeling starter op i denne sæson med et spændende samarbejde med Campus Vejle og GymDanmark. Campus Vejle vil fra august oprette en teamgymlinje.
Gymnastiksæsonen afsluttes som vanen tro med en forårsopvisning den 26.3.202022 i DGI-Huset.
I den mellemliggende periode vil konkurrenceholdene have deltaget i konkurrencer og mange af foreningens hold vil have deltaget i DGI´s forårsopvisninger i marts 2022.
VGF har formået at få værtskabet for afvikling Gymnasternes Dag til februar samt en konkurrence for opvisningshold ”Gym 4 Life” til juni. Masser af god gymnastik i alle gymnastikkens facetter.
Som afslutning på den kommende sæson, forventer VGF at sende flere hold til Landsstævnet i Svendbord den 30.6-3.7 2022.
Efter restriktioner, isolation og sommerferie skal vi have sved på panden og genopleve glæden ved at lave gymnastik sammen. VGF byder nye samt tidligere gymnaster velkommen. Der er åben for tilmelding via hjemmesiden www.vejlegf.dk/holdoversigt-og-tilmelding