Fra DIF og DGI har vi fået følgende:
Nye restriktioner giver foreningsidrætten en svær start på det nye år
Med virkning fra den 6. januar 2021 har myndighederne indført skærpede nationale restriktioner, som bl.a. medfører et forsamlingsforbud på fem personer.
Et nyt år er skudt i gang, og desværre har COVID-19 fortsat så godt tag i hele landet, at myndighederne nu indfører skærpede restriktioner, der også påvirker idrætsforeningerne.
Restriktionerne skyldes også, at den meget smitsomme britiske corona-variant spreder sig.
Restriktionerne betyder:
- Forsamlingsforbuddet sænkes fra 10 til max 5 personer.
- Der er ikke længere undtagelser for forsamlingsforbuddet. Det betyder bl.a. at det ikke længere vil være muligt i professionel idræt at have siddende publikum op til 500 personer hverken indendørs eller udendørs. Der er heller ikke en undtagelse i forhold til generalforsamlinger.
- Professionel idræt er fortsat undtaget fra de særlige restriktioner.
De nye restriktioner træder i kraft den 6. januar 2021 og gælder frem til foreløbig den 17. januar 2021, men forventningen er, at de kan blive yderligere forlænget.