Kære Alle
På hele bestyrelsens vegne, vil vi ønske jer alle et Godt Nytår.
Vi håber, at i alle er kommet godt ind i det nye år trods de restriktioner, som vi skal indordne os under.
Sidstnævnte gør også, at vi ikke kan mødes fysisk som planlagt den 20.1.2021 til instruktørmøde. Mødet er derfor aflyst og erstattes af dette brev samt ovenstående video.
Lige nu er det usikkert, hvornår vi kommer i gang igen, hvornår skolerne og haller åbner op for os. I skal være de første som får besked.
Vi har besluttet at udskyde vores forårsopvisning i første omgang. Den skulle efter planen afvikles den 27.3.2021 i DGI-Huset. Vi tror ikke, at det bliver muligt og samfundsmæssigt forsvarligt. Derfor forsøger vi at udskyde den til maj 2021. I vil løbende høre nærmere.
Hvis vi skal afvikle forårsopvisningen til maj, er det en forudsætning, at i vil fortsætte gymnastiktræningen maj ud. I skal derfor hurtigst muligt tilkendegive, om i ønsker og har muligheden for dette. Denne tilkendegivelse kan i gøre til jeres kontaktperson i bestyrelsen. Senest med udgangen af januar. Dette ift. bookning af træningssteder til jer. Vi forventer en tilbagemelding uanset om i ønsker forlængelse eller ej.
DGI planlægger afholdelse af en forårsopvisning den sidste weekend i maj. Vi kan opfordre til at deltage i denne. Vi sender mere information ud til jer, både omhandlende vores egen forårsopvisning og DGI´s.
Vedlagt denne mail er en formular, hvor på i skal tilkende give ønsker for næste sæson. Vi håber selvfølgelig at i alle ønsker at fortsætte her i VGF. Denne skal ligeledes udfyldes og sendes retur til jeres kontaktperson i bestyrelsen.
Har i kendskab til nogen, som kunne ønske sig at være instruktør eller hjælpeinstruktør, send os gerne deres kontaktoplysninger. Vi har brug for jer men kan også godt bruge flere instruktører samt hjælpere.
I løbet af foråret vil i modtage to formularer. Den ene er en kontrakt, der skal bekræfte, at i er instruktør i VGF. Den anden omhandler udbetaling af jeres instruktørgodtgørelse. Jeres kontaktperson vil stå til hjælp og vejledning for udfyldelse af disse samt være behjælpelig med, at de bliver returneret til os.
Af erfaringer fra tidligere år, kan vi måske forvente, at Rødkilde, Campus og Rosborg lukker ned for deres trænings i nogle uger pga. afvikling af terminsprøver og eksaminer. Vi vil forsøge at finde andre træningssteder til jer.
Vi håber at kunne mødes fysisk med jer senere på foråret, hvor vi sammen kan evaluere den igangværende sæson og drøfte muligheder for den kommende sæson.
Fra bestyrelsen skal lyde et stort
På Gensyn